Nyt varmesystem – hvilken type varmesystem skal du vælge?

Danish house in autumn light

Et nyt varmesystem er ikke kun en økonomisk investering, der er også mange andre faktorer at overveje, når man skal vælge ny varmekilde. Her kigger vi på fordele og ulemper ved fjernvarme, varmepumper og Photoncycle og gennemgår de faktorer, som er vigtige, når du skifter varmesystem.

Den optimale opvarmningsløsning for dig og dit hjem stiller krav til effektiviteten, komforten i dit hjem, bæredygtighed og rimelige priser. Valget mellem forskellige løsninger er nemlig ikke kun et økonomisk valg. Det har også betydning for dit klimaaftryk. Men der er også andre ting, du skal tage med i dine overvejelser, når du skal finde den optimale løsning for dig. I det følgende ser vi nærmere på fjernvarme, varmepumper og solceller og kigger nærmere på fordele og ulemper ved de forskellige måder at opvarme dit hjem.

Overvejelser, når du skal skifte varmesystem

Den optimale løsning for dig og dit hjem er ikke kun et spørgsmål om økonomi. Du bør også tage højde for:

  • Hvor stor involvering passer dig bedst Trives du bedst med at have overblik over driften af dit varmesystem, eller er det bedre hvis der er fuld service med i din aftale? Kan du fikse småting selv, eller er du afhængig af, at systemet passer sig selv?
  • Hvor effektiv er din varmekilde Hvordan får du mest mulig opvarmning for færrest kWh?
  • Hvor bæredygtigt er varmesystemet Kommer din opvarmning fra vedvarende energi, fossile brændstoffer, biomasse eller noget andet?
  • Hvordan er dit forbrug Har du en elbil eller måske to strømslugende teenagere i huset?
  • Hvordan påvirker installationen dit hjem Vil der være støj forbundet med driften af det nye system? Skal du rydde en del af bryggerset for få plads?
  • Hvilken løsning har du nu Har du et vandbåret varmesystem, hvor du allerede har radiatorer installeret? Eller der installeres radiatorer eller gulvvarme?

Fjernvarme

Fjernvarme er den mest benyttede varmekilde i Danmark, hvor 64% af danske boliger har fjernvarme. Fjernvarme produceres på et kraftværk ved afbrænding af affald, kul, olie, flis, halm, naturgas, men kan også producere varme ved hjælp af vedvarende energi som sol, vind og jordvarme og overskudsvarme fra industrien.

Sådan fungerer det

Varmen ledes fra fjernvarmeværket som varmt vand i isolerede rørsystemer til de forskellige husstande. Enten bruges varmen direkte ved, at det varme vand pumpes rundt i dine radiatorer, eller så kommer det varme vand ind i et lukket system, hvor det opvarmer det vand, som cirkulerer rundt i bygningens radiatorer. Når varmen er blevet brugt til opvarmning, sendes vandet retur til fjernvarmeværket og kan opvarmes på ny.

Med fjernvarme er du koblet op til dit lokale fjernvarmeværk og har ikke mulighed for at vælge mellem forskellige værker. Der kan være store forskelle i prisen fra selskab til selskab - således svinger prisen på at opvarme et gennemsnitlig hus på 130 m2 om året med 38.000 kroner.

Det kan være dyrt at installere fjernvarme, og installationen afhænger af, at der er fjernvarmetilslutning i dit område. Prisen for installation og tilslutning af fjernvarme varierer og er både afhængigt af, hvor stor installationen skal være i dit hus, hvor tæt på vejen, du bor og hvor meget, der skal laves, og på tilslutningsprisen, der fastsættes af det enkelte fjernvarmeværk.

Fordele og ulemper ved fjernvarme

  • Nemt og stabilt Når først installationen er på plads, er der meget lidt vedligeholdelse og varmen er stabil fra dit selskab
  • Overvejende bæredygtigt Mange fjernvarmeleverandører bruger overskudsvarme fra industri, biomasse og vind- og solenergi. Der findes dog stadig et kulkraftværk i Danmark.
  • Dyr installation Installationen er dyr og omfattende i dit hjem. Priserne svinger mellem 50.000 kr. til 100.000 kroner. Har du ikke allerede et vandbaseret varmesystem, skal dette installeres.
  • Svigende priser Med fjernvarme er du afhængig af de generelle prisudsving på energipriser. Du er også bundet til et selskab, fordi forsyningen er bundet geografisk til det værk, der er tættest på dig.
  • Ikke tilgængeligt overalt Fjernvarme er ikke tilgængeligt på alle adresser i Danmark.

Varmepumper

Den mest almindelige varmepumper til helårshuse er luft-til-vand varmepumper.

Luft-til-vand tager varmen fra luften og overfører varmen til vand. Det vand bliver ledt rundt i husets radiatorer eller i gulvvarmen. Varmepumper er meget effektive. Der går 1 kWh til at skabe 3-5 kWh varme. Det betyder samtidig, at varmepumper bruger strøm. Med en varmepumpe bliver du derfor afhængig af svigende priser på el.

Omvendt hvis du tidligere har haft oliefyr eller naturgas, vil skiftet til en varmepumpe derimod betyde, at vedvarende energi bliver en større del af kilden til din varme.

Fordele og ulemper ved varmepumper

  • Meget effektivt Med en varmepumpe producerer 1 kWh strøm 3-5 kWh varme.
  • Overvejende bæredygtigt En varmepumpe bruger strøm, der kan komme fra vedvarende kilder. Men det er helt afhængigt af elnettet.
  • Lavere driftspris Varmepumpen er meget effektiv, derfor er driftspriserne lave.
  • Tilgængeligt over hele landet Med varmepumper er du ikke afhængig af fjernvarmenettet for en stabil forsyning.
  • Støjende Den udendørs installation kan støje.
  • Dyr anskaffelsespris Der er store omkostninger forbundet med at anskaffe et varmepumpesystem. Alt afhængigt af størrelsen på dit hus og omfanget af installationen ligger priserne på 130.000 kroner til 215.000 kroner.

Photoncycle

Photoncycle er et system baseret på vedvarende energi. Med systemets solpaneler genereres energi i løbet årets solrige måneder. Den energi bliver lagres som brint i fast form og kan lagres i flere måneder, til det bliver koldt og dit hjem har brug for opvarmning. Med en lagringskapacitet på 10.000 kWh kan man være uafhængig af strøm fra elnettet og opvarmning fra andre kilder året rundt.

Systemet gør det også muligt at sælge den overskydende strøm, som solpanelerne producerer, når priserne er mest gunstige. På grund af lagringssystemet behøver man ikke sælge sin strøm med det samme, men man kan vente til elpriserne topper. Dermed er man med til at skabe balance i elnettet i perioder, hvor der produceres mindre energi fra vedvarende kilder og hvor der er større indtjening på salg af din overskudsstrøm.

Photoncycle er abonnementsbaseret. Det vil sige, at dine energiudgifter er faste – du er dermed beskyttet mod høje og svingende priser. Indtægten fra den strøm, du sælger, når priserne topper, modregnes i dit abonnement.

Fordele og ulemper ved Photoncycle

  • Uafhængighed af andre leverandører Den energi, som solpanelerne producerer, kan forsyne og dække hjemmets energibehov hele året.
  • Uafhængighed af svingende priser på el og varme.
  • Vedvarende energi. Ingen CO2-udledning ved lagring eller brug.
  • Mulighed for at sælge overskudsenergi, når priserne på markedet topper.
  • Ingen anskaffelsesomkostninger Prisen betales over abonnementet.
  • Pladskrævende Du skal have plads til en enhed ved siden af dit hus.
  • Kræver installation Kræver et vandbåret varmesystem som radiatorer eller gulvvarme.
Sammenligning af de forskellige varmeløsninger
Sammenligning af de forskellige varmeløsninger

At finde den mest optimale varmekilde afhænger af dit hjem og dine behov. Er uafhængighed af prissvingninger og af elnettet og bæredygtighed de vigtigste faktorer for dig, tilbyder Photoncycle en fremtidssikret løsning, der både sparer dig penge og CO2-udledning. Luft-til-vand-varmepumper er en effektiv varmekilde, der primært bruger vedvarende energi, mens fjernvarme giver dig, der bor de rette steder, varme på en bekvem måde uden besvær.